Teknikken bag at lave en god podcast

Jeg har efterhånden prøvet lidt af hvert når det kommer til at lave podcasts. Jeg har lavet både de stringente “scriptede” podcasts, hvor der er et manuskript og alt er timet-og-tilrettelagt — og, i den anden boldgade, de helt free-flowing “rundt-om-bordet” samtale-podcasts.

Så her har jeg lige kradset et par gode råd ned om hvordan du laver en god podcast, med fokus på den tekniske del. Jeg laver nok et indlæg senere om hvordan du tilrettelægger godt indhold, men teknikken skal du under alle omstændigheder have på plads.

"Velkommen til min første podcast."
“Velkommen til min første podcast.”

Find et godt sted at lægge den

En podcast er jo egentlig bare en mp3-fil, der ligger på en fil. Så du skal bruge to ting: en hjemmeside og et sted at lægge mp3-filerne.

Det behøver ikke være samme sted.

Det er fristende at bare oprette en gratis WordPress-side på wordpress.com, men de lader dig ikke uploade mp3-filer til mediearkivet — kun billedfiler. Så du kan godt bruge en gratis wordpress.com-side som din hjemmeside, men selve dine podcast-filer skal altså ligge et andet sted.

Der findes også tjenester derude, som f.eks. Podbean (som jeg brugte en overgang), som er specielt dedikerede til at bruge til podcasts. De bliver dog lidt dyre i længden, specielt hvis du får skrabet dig en gedigen lytterskare sammen. Og det viser sig, at de sådan set bare bruger WordPress-sider bag en (i mine øjne) lidt kringlet administration.

Den bedste løsning, jeg kan komme på, er at købe dig et domæne med webhotel (fra Dandomain, One.com, Meebox, eller hvad vi nu ellers har), og så installere stand-alone WordPress på den. (Nogle hosting-udbydere tilbyder endda at gøre det for dig, så du ikke skal rode med ftp, SQL-database, osv.)

"Webhotel" er egentlig et mærkeligt ord. Men det er sagen uvedkommende.
“Webhotel” er egentlig et mærkeligt ord. Men det er sagen uvedkommende.

Det er nemlig så smart skruet sammen, at WordPress er en automatisk podcast-tjeneste. De har selv en udførlig vejledning til det her, men kort fortalt: Hvis du opretter et indlæg og smider et link til en mp3-fil ind et sted (husk fuld sti!), så bliver det RSS-feed, som WordPress alligevel automatisk genererer til alle blogs, til et podcast-RSS-feed.

Så er det eneste, der holder dig tilbage, at du måske løber tør for plads på dit webhotel. Så er det jo bare at opgradere. Men det er der også råd for.

Lav noget ordentlig lyd

Bliv fortrolig med et lydredigeringsprogram. De fleste sværger til Audacity, og det kan jeg godt forstå, for det kan fandme meget af et gratis program at være.

Det kan i hvert fald det vigtigste: Det kan balancere din lyd, så det bliver tåleligt at høre på. Der er få ting mere irriterende end at lytte til noget, hvor lydniveauet springer fra det ene øjeblik til det andet.

Ingen gider rode med volumeknappen på deres telefon eller computer med mindre det er højst nødvendigt. Så gør folk den tjeneste at tilføje compression på din audio-fil inden du gemmer den.

Nej, det er ikke det samme som hvor meget mp3-filen skal komprimeres. Det er to forskellige ting. En compressor går ind og sørger for, at lydniveauet i filen bliver uniformt; dvs. folk, der taler langt væk fra mikrofonen får samme lydstyrke som folk, der taler tæt på mikrofonen.

Du behøver ikke sådan en fister her for at lave ordentlig podcast-lyd. Men helt uvigtigt er det heller ikke.
Du behøver ikke sådan en fister her for at lave ordentlig podcast-lyd. Men helt uvigtigt er det heller ikke.

Når du når så langt som rent faktisk at gemme din lydfil, så er der en helt anden komprimering at tænke på, nemlig mp3-komprimeringen. De fleste musiknumre i mp3-format er komprimeret til mellem 192-320 kbps (kilobits pr. sekund).

Hvis din podcast består udelukkende af snak, så kan din podcast måske tåle at gå så langt ned som 96 kbps, men det kan godt resultere i, at “s-lyde” (sssssnakke, ssssukker, ttjjjatte, osv.) lyder lidt skrattende, som en gammel transistorradio. Jo højere kbps, du går op i, jo bedre bliver lydkvaliteten — men jo større bliver den endelige mp3-fil.

Hvis du har musik eller andet end snak med i din podcast, så ville jeg mindst sige 128 kbps. Nogle ville sige mere, men det afhænger af hvor vigtig musikken er — hvis det bare er underlægningsmusik, så skide være med det. Hvis musikken er i front, så skal du op i de typiske 192 kbps som minimum.

Det er en videnskab! Prøv dig frem. Hvis det lyder godt i dine ører, så lyder det nok også okay i andres ører. Og ellers skal dine lyttere nok fortælle dig, at du burde få dig noget bedre lydkvalitet.

Husk bare på, at indhold er vigtigere end kvalitet — folk lytter gerne til en podcast med lidt lorte-lyd hvis indholdet er super-skarpt og spændende!

Glem ikke YouTube

De fleste tager deres podcasts med sig på telefonen og lytter til dem ude i verden. Men nogle lytter også til podcasts på YouTube!

Måske lytter de til dem på arbejde, hvor de ikke må downloade filer ned. Måske gider de bare ikke downloade dem, eller at have en podcast-app på telefonen. Spørg mig ikke.

Lav en YouTube-kanal til din podcast og smid “video-versioner” af din podcast op. Dem kan du lave med Windows Live Movie Maker (Windows) eller iMovie (Mac) (vejledning her), og der findes også online-tjenester, der kan gøre det for dig.

Der er også en anden grund til at have din podcast på YouTube, selv om den kun består af lyd, og det er SEO. Husk at linke til din podcast-hjemmeside fra YouTube, og omvendt — så bliver Google og de andre søgemaskiner lige lidt gladere for dig.