Er Twitter ved at grave sin egen grav?

Der skal ikke meget til at gøre Twitter-brugere enormt urolige. Den seneste måneds tid har set udbruddet af to gigantiske ramaskrig fra Twitter-brugere, der er bange for, at deres yndlings-social-medie er ved at gå til rotterne:

1. Twitter fjerner 140-karakters-begrænsningen

Det, der gør Twitter så dejligt overskueligt i modsætning til andre sociale medier, er at man udelukkende har 140 karakterer at gøre godt med. Hvis man vil skrive mere end det, så havde man ind til videre to valg:

  1. Skriv mere end én tweet.
  2. Brug en tredjeparts-tjeneste som Tweetlonger.

Men i starten af januar ulmede det, at Twitter var ved at hæve karaktergrænsen på tweets. Nogle sagde, at det blev helt op til 10.000 karakterer.

Selv om Twitters egen CEO, Jack Dorsey, var ude og prøve at slukke den ildebrand, så var den desværre ikke helt så velformuleret som den kunne have været.

Selv om han skrev, at han elskede karaktergrænsen fordi den opfordrede til kortfattethed og overskuelighed, så lød det stadig som om, at de gik og pønsede på et system hvor man kunne få lov til at skrive mere end 140 karakterer — men ikke præcist hvordan.

Og så fortsatte spekulationerne.

Sådan så alle Twitter-brugere ud for en måned siden.
Sådan så alle Twitter-brugere ud for en måned siden.

Personligt tror jeg bare, at det betyder noget i retningen af, at Twitter er ved at udvikle sit eget Tweetlonger-system. Tweetlonger fungerer på den måde, at man kan skrive så meget, man vil — men at selve tweeten stadig er på 140 karakterer, og at man skal klikke på et link i tweeten for at læse hele indholdet.

Twitter har gjort det før; altså, det med at tage noget, der før var en tredjeparts-udvidelse af Twitters funktionalitet, og gøre den til deres egen.

Kan I huske engang hvor man ikke kunne tweete billeder? Frem kom Twitpic, Yfrog og alle de andre. Men de tjenester findes ikke rigtig mere, for nu kan Twitter selv.

Så jeg er ikke umiddelbart panisk over det her med 140-karaktergrænsen, for lur mig om det ikke bare er Twitter, der har set en god idé, der allerede findes, og nu vil gøre den til deres egen.

2. Twitter indfører tidslinje-algoritme á lá Facebook

På Twitter ser du alt kronologisk fra alle, du følger. På Facebook ser du et udvalg af hvad Facebook tror, du er interesseret i, baseret på hvad du interagerer mest med. Det vil sige, at på Twitter ser du altid det nyeste indhold først, og på Facebook ser du det, Facebooks algoritme tror, du vil være mest interesseret i — også selv om det ikke altid er det nyeste indhold.

Det gør også Twitter-brugere urolige, for det betyder, at noget indhold vil blive vægtet højere end andet. På Twitter er man selv ansvarlig for at følge med. Der bliver ikke filtreret noget fra. Det gør der til gengæld på Facebook, og det er hvad Twitter-brugere gerne vil undgå.

Sådan ser alle Twitter-brugere ud lige nu.
Sådan ser alle Twitter-brugere ud lige nu.

Igen har Jack Dorsey været ude og prøve at dæmpe panikken, og igen har han ikke været synderligt klar i spyttet om det.

Han formulerede sig lidt bøvet ved at sige, at “vi ændrer ikke tidslinjens funktionalitet i morgen” — hvilket selvfølgelig kan tolkes som, “men nok på et tidspunkt.”

Bekymringen har heller ikke været helt uden grund, for Twitter udførte rent faktisk nogle prøver på nogle brugere for at se hvordan de reagerede på en tidslinje, der ikke var arrangeret kronologisk.

Reaktionerne var dog ikke udpræget positive, for at sige det mildt, og det ville derfor være dumt at antage, at Twitter gennemtvinger sådan en ændring for alle brugere. Det ville få Twitter-brugere til at flygte fra mediet i en afsindig fart, og det er Twitter selvfølgelig ikke interesserede i.

Det sidste nye på denne front er, at hvis det skulle ske, så ville det være valgfrit om man gad at bruge det. Ja ja, “det sagde Facebook også, da de indførte samme princip,” siger kritikerne.

Men der er for mange rygter og for lidt fakta i omløb lige p.t.

Hvad vi burde være bekymrede for

Jeg er ikke så bekymret for de to ovennævnte ting. Jeg er dog meget bekymret for andre ærgerlige tiltag, Twitter er begyndt på, men dem kan jeg vende tilbage til i et andet indlæg.